På trods af de stigende søgninger på sociale medier og med AI-robotter, så foretages størstedelen af søgningerne stadig på Google. Og det er også den mest populære søgemaskine i Danmark, med markedsandele på 92.27 % i skrivende stund. Derfor er SEO-arbejde og en optimeret side stadig yderst relevant!

SEO-pyramiden

Vi har i undervisningen taget udgangspunkt i SEO-pyramiden, som ses herunder. Det er trinnene i pyramiden som denne og SEO (step 3) er lavet, baseret på.

I vores undervisning har vi fokuseret på at anvende SEO-pyramiden som et grundlag for teorien. SEO-pyramiden fungerer som en tilgang til at optimere indhold og forbedre synligheden i søgemaskiner, som Google. Det er et værktøj, der hjælper med at prioritere de forskellige aspekter af SEO-arbejdet, så vi kan sikre, at hjemmesiden opnår den bedst mulige organiske (altså ikke betalte) placering i søgeresultaterne. Vi har gennemgået de forskellige lag i pyramiden ud fra en selvvalgt virksomhed.

Virksomheden jeg har valgt at arbejde med er Gastro 27. Jeg har hverken samarbejdet med eller bliver betalt af virksomheden, for det jeg har udarbejdet. Det er alene lavet af undervisningsmæssige forhold.

Herunder kan du læse min opgave for trin 1, 2 og 4 i SEO pyramiden. Søgeordsanalysen i step 2 er vedhæftet som PDF, heri kan du se min søgeordsanalyse ift. den valgte virksomhed, indenfor hvad der var muligt med de gratis værktøjer.

Step 1

DELOPGAVE 1 – Teknisk SEO

Visuelt design af hjemmeside

Gastro 27 har et teknisk korrekt layout. Herunder logo i øverste venstre hjørne. Navigationsbar/menulinjen er placeret midtpå, i toppen – her kunne evt. laves undersider og færre menupunkter. Tydelig kontaktinfo, både en kontakt-side, klikbare bjælker i højre side samt kontaktinfo i footer.

Der er på dele af siden benyttet en god mængde whitespace og brugt et overskueligt webdesign. Desuden ligner det umiddelbart et SEO venligt CMS-system som virksomheden har brugt.

Der er brugt visuelt tiltalende billeder – billederne appellerer til kundens behov for god mad.

Hjemmesiden har et par undersider – ’selskaber’ og ’takeaway’ – som rent designmæssigt har meget tekst der varierer i størrelsen, og ikke nok white space og/eller visuelt, der gør det tiltrækkende at blive og læse på siderne. Det giver et rodet og uoverskueligt udseende og derfor er der risiko for at kunden bouncer (med andre ord, forlader siden).

Http/https

Hjemmesiden har https – det vil med andre ord sige, at de har en sikker hjemmeside (SSL-certifikat), som sørger for en sikker forbindelse mellem server og brugeren. Hermed bliver alle data krypteret, det kan f.eks. være betalingsinformationer.

URL’er

Virksomhedens hjemmeside består af relevante links med søgeord. Det er læsbare URL’er, der giver en indikator af hvilken (under)side vi befinder os på. Med andre ord er URL’erne SEO optimerede og dermed er der ingen tilfældige tal og/eller bogstaver.

Indeksering

Relevante undersider fra hjemmesiden dukker op ved test af indekseringen, så Google har crawlet og indekseret virksomhedens side.

Performance/hastighed

Denne performance test er med udgangspunkt i Pagespeed Insights for både computer og mobil.

Først og fremmest er det ikke optimalt, at der er forskel mellem mobil og computer samt at scoren er rangeret så dårligt på de gule områder. Dette er de områder, som der kan arbejdes på for virksomheden.

Der er mangler på både effektivitet, hjælpefunktioner og SEO, både på mobil og desktop. Det anbefales på Pagespeed Insights at de f.eks. kunne optimere ved at bruge korrekte billedstørrelser, så dette kunne være et forslag til et forbedringspunkt.

Responsivt/mobilvenligt design

Det er optimalt og understøtter mobil ifølge en testsøgning foretaget på Seomator.

404 sider

Med udgangspunkt i ahrefs broken link checker, er der fundet 0 broken, eller ødelagte, links. Det vil sige at hjemmesiden ikke har nogle 404-fejl sider, som en bruger kan støde på. Hvilket er helt som det bør være.

Hvilke tekniske dele af SEO bør virksomheden arbejde med?

I store træk har Gastro 27 en relativt god teknisk SEO-optimeret hjemmeside.
Hvis jeg i prioriteret rækkefølge skal foreslå hvilke forbedringspunkter Gastro 27 kan udføre:

Kritisk

– Pagespeed insights – her kan der arbejdes meget på både mobil og desktopversionen af hjemmesiden. Det er nødvendigt og kritisk.
– Galleri – navngive og beskrive billederne på hjemmesiden for at SEO optimere dem, så de er læsbare for Google.

Ikke kritisk

– Design af menulinje/navigationsbar kan evt. forkortes med undersider. F.eks. kan menukort og drikkekort være hovedmenuens punkter og herunder kan vin og cocktails være undersider.
– Optimere undersider for at gøre dem mindre “rodede” at kigge på.
– Linke mere eksternt og fjerne fed tekst, som ikke er klikbart – det kan ofte fejltolkes som noget der kan trykkes på.
– Optimere deres billeders gemte titler.
– Optimere undersiden ’takeaway’ layout til telefon.
– Menukortet og takeaway menuen er den samme og hvis bruger klikker på takeaway, bliver de alligevel ført ind til menukortet igen. Der kan laves en alternativ metode til dette, så det ikke er så forvirrende.

Step 2

DELOPGAVE 2 – søgeordsanalyse

Den vedhæftede PDF-fil af søgeordsanalysen. Som nævnt ovenfor kan du heri se og læse om min søgeordsanalyse af selvsamme virksomhed. Filen består af en brainstorm over søgeord, en efterfølgende kategorisering i 5 overkategorier og desuden 3 short, medium og long tail søgeord pr. kategori. Dette var kravet i den stillede opgave.

Desuden har jeg ud fra søgeordanalysen herunder lavet et blogindlæg i SEO step 3, for at inkorporere arbejdet bag SEO i et fysisk produkt.

Step 4

DELOPGAVE 4 – Off-page optimering (ekstern linkbuilding)

I denne opgave skulle der første analyseres på deres nuværende off-page indsats og derefter skulle vi finde minimum 3 områder, som den selvvalgte virksomhed skulle optimere.

Nuværende off page optimering

Google My Business – Gastro 27 har en virksomhedsprofil på Google med relevante oplysninger om virksomheden. Både optimalt for Google, men især også for kunden, da en revideret og opdateret udgave giver en masse relevant information.

Anbefalinger/anmeldelser – både på Tripadvisor, Trustpilot samt Facebooks og Googles anmeldelser har Gastro 27 en meget god rating. Denne positive omtale er afgørende for Googles rangering af restauranten, da det er en del af deres algoritme.

Sociale medier – denne del af off-page optimering kan i høj grad optimeres. De er til stede på Facebook, dog bruges siden hovedsageligt som informationsside og deres Instagram konto er ikke aktiv. Det her punkt kunne forbedres markant og det vil klart tiltrække væsentligt mere trafik til virksomheden, da Google ser trafik til landingssider fra SoMe, som er positiv ting.

Anbefaling til ekstern linkbuilding

Hvis jeg skal give virksomheden tre anbefalinger, til hvordan de fremadrettet kan arbejde med deres off-page optimering, så vil det være:

  1. Deres sociale medier. Den førnævnte beskrivelse forklarer meget godt hvorfor, ift. deres mangel på tilstedeværelse og brugen af sociale medier.
  2. De bør arbejde på deres eksterne linkbuilding. Herunder kunne f.eks. Migogkbh være et godt bud på en velset hjemmeside med mange læsere. De har en kategori der hedder ’Nordsjælland’, som virksomheden kunne arbejde på, at få en artikel på.
  3. Sidst men ikke mindst bør de opfordre til indholdsdeling – altså få besøgende på deres restaurant til at dele deres oplevelse på egne sociale medier og bedre endnu, linker til eller tagger Gastro. Dette forudsætter bare, at de selv får styr på deres SoMe tilstedeværelse først og fremmest.
  4. Evt. en avisartikel i den lokale, for at øge kendskabet i lokaleområdet.