Markedsføringsøkonom

Jeg går på Zealand – Sjællands Erhvervsakademi i Roskilde. Her læser jeg på markedsføringsøkonom uddannelse, som jeg færdiggøre i sommeren 2025. Jeg får en formel titel som markedsføringsøkonom eller en (AP) Degree in Marketing Management.

Min uddannelse består af 4 semestre, så det er en to årig erhvervsakademiuddannelse.
1. og 2. semester var den grundlæggende markedsføringsteori fra A-Z, som jeg bestod med topkarakterer.

3. semester er fokuseret på valgfag, så jeg kan specialisere mig indenfor 2 valgfrie og relevante områder og internationaliseringsprocessen i markedsføring og økonomi. Mine valgfag er henholdsvis ‘Hands-on digital markedsføring’ og ‘AI-marketing’. Læs meget mere om dem længere nede!

Mit 4. semester kommer til at bestå af et 12-ugers praktikforløb med dertilhørende praktikeksamen og sidst, men ikke mindst, min hovedopgave. Det er her hvor, du, kære læser, måske kommer ind i billedet. Den her hjemmeside er nemlig lavet gennem mit ene valgfag, med det formål at brande mig selv overfor min drømmepraktikplads, vise mine kompetencer og portfolio arbejdet vi laver undervejs.

Hvad er så min drømmepraktikplads, tænker du måske?
Min drømmepraktikplads kombinerer mine passioner indenfor det faglige i markedsføring, med mine fritidsinteresser. Det kan du læse mere om under ‘om mig‘ eller på mit LinkedIn opslag.

Hands-on digital markedsføring

Hands-on digital marketing betyder at vi skal have fingrene i gang og få praktisk erfaring med diverse markedsføringskanaler. Indtil videre er den her hjemmeside (som er en “work in progress”) og min opdaterede LinkedIn profil, et resultat af det her fag. Meningen er, at jeg løbende opdaterer min portfolio, så du kan se hvad jeg har udarbejdet og min læringsproces i det – formålet er at bruge den som personlig branding af mig.

Vi gennemgår en masse relevant og værdifuldt indhold, som jeg tager med mig videre på min karrierevej. Herunder gennemgår og laver vi:

  • LinkedIn og personlig branding
  • Web/hjemmeside
  • SEO (søgemaskineoptimering)
  • SEM (betalt annoncering)
  • Inbound marketing og content
  • ChatGPT og AI
  • Sociale medier
  • Mobilvideo
  • Podcast
  • Digital jura

Som nævnt er denne hjemmeside min portefølje, så alle opgaver vi udarbejder i forbindelse med uddannelsen, vil blive lagt ind under min portfolio side.

AI-marketing

Zealand er altid opdateret på seneste nyt, derfor er dette valgfag ‘AI-marketing’ netop også flydende, fordi kunstig intelligens (AI) konstant udvikler sig – utrolig hurtigt. Vores undervisning tilpasser sig også herefter. De overordnede hovedområder vi kommer igennem, er:

  • Prompting
  • Chatbots (og CustomGPT’er)
  • Billedegenerering
  • Videogenerering
  • Jura og etik

Valgfaget er meget praktisk anlagt og vi får hands-on erfaring inden for de ovennævnte områder, desuden får vi eksterne oplæg, Google-kursus og en ekskursion til en AI-messe i København.

Internationalisering

I vores “faste” fag i markedsføring og økonomi, er de grundlæggende byggesten for teorien lagt på de to første semestre. Derfor er fokus på 3. semester internationaliseringprocessen, som en virksomhed bruger, når de vil ekspandere ud over Danmarks grænser. Vi lærer at udføre en grundig analyse for valg af marked, gennemgår global økonomi og investering ifm. at udvide. Efter semesteret vil min viden omfatte både national og international marketing.


Hvis du er nysgerrig på at lære mere om mig, se mine opgaver og følge min læringsproces, eller i kontakt med mig, kan du klikke dig videre herfra.

Du er også velkommen til at connecte med mig på LinkedIn – scan QR-koden herunder og hop direkte ind på min profil. Send gerne en note om at du fandt mig her 🙂